tirsdag den 29. april 2008

MODUL 2
Næste modul starter i uge 20. Vi giver den første overordnede vejledning til dette modul onsdag den 14. maj og torsdag den 15. maj kl 9.00 i læringsrummet. Programmet bliver flg.:

Ting nr. 6: Kommuniker med andre på et chatprogram. Der findes mange forskellige chatprogrammer, men det vi skal bruge her er Messenger. Programmet er lagt på computerne i læringsrummet.

Ting nr. 7: Vi hører tit, hvor mange venner Anders Fogh har på Facebook. I april inviterede han f.eks. sine Facebook-venner med på en løbetur for at fejre sit 10 års jubilæum. Vi skal nu se, om vi selv kan få nogle venner...

Ting nr. 8: En elektronisk bogreol - Lav din egen elektroniske bogreol med LibraryThing og tilføj nogle af dine favoritbøger.

Ting nr. 9: Dine foretrukne på nettet. Med Delicious kan du holde styr på dine favoritsidder på nettet.

Ting nr. 10: Dokumenter til deling - samarbejde på nettet. Med Google Docs kan du dele dine dokumenter med andre.

torsdag den 28. februar 2008

MODUL 1
Introduktion: onsdag den 26. marts og torsdag den 27. marts kl. 9.00. Første modul skal være afsluttet torsdag den 17. april.

Ting nr. 1: Oprettelse af Google-konto. Din Google-konto skal bruges i mange af opgaverne.


Ting nr. 2: Lav din egen blog på http://www.blogger.com/ og skriv dit første indlæg. Bloggen er en vigtig ting i forløbet. Du skal bruge din blog som dagbog gennem forløbet med de 23 ting. Hver gang du er igennem en ting, skal du på din blog skrive lidt om, hvordan det er gået.


Ting nr. 3: Du skal nu registrere din blog, så dine kolleger kan følge med på den.Det gør du ved at skrive en kommentar på denne blog, hvor du skriver hvad din blog hedder og webadressen på den. Når vi har fået dit indlæg med adressen på din blog, vil den blive lagt ind på listen over deltagere.


Ting nr. 4: iGoogle. Skab din egen Google startside. Udforsk hvordan du kan bruge Google til at lave en personlig iGoogle homepage med for eksempel kalender, nyheder, vejrudsigt, spil og meget andet.


Ting nr. 5: Vil du have nyhederne, mens de er helt friske?- lær om RSS og nyhedslæsere. Husk at skrive på din blog, hvordan det går.