I forhold til det oprindelige projekt, har vi jo i Struer skåret lidt ned på konceptet. Her kan I se, hvad I er gået glip af:
Google Talk: Et chat-program i stil med Messenger. I har adgang til det via jeres google-konto. Vi nøjedes med at introducere Messenger, da det er det mest brugte chatprogram.
Flickr.: En online billeddelings-side. Kan sammenlignes med Picassa, som vi valgte istedet.
Technorati: "En side der indekserer over 83 millioner weblogs, og tilbyder personaliserede services for de bloggere, som registrerer deres blogs hos Technorati."
Wikis: "En wiki er en website, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden." Dette var et citat fra verdens største Wiki: Wikipedia. Den bør vi selvfølgelig alle kende, men vi sprang punktet over, fordi vi havde svært ved at se, hvordan den enkelte kunne bruge det at oprette sin egen wiki.
Funability: Et punkt, hvor man i det oprindelige program legede med "billedgeneratorer", Vod:pod - en video-delings-side og Second Life.
Til gengæld har I så lært om Facebook.
Vi har også set på Netmusik og mp3-afspilleren. Det er jo ganske vist ikke rigtig web2-ting, men skidt, pyt...
fredag den 3. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer (Atom)